
Dette indholdsstykke indeholder reklamelinks til samarbejdspartnere via Adtraction. Vi kan modtage provision ved køb — uden ekstra omkostninger for dig.
5 min læsning
Probiotika og hudens udseende
Forskning i tarm-hud-aksen er et hurtigt voksende felt inden for dermatologi og ernæringsvidenskab. Tarmens mikrobiom ser ud til at have en indirekte indflydelse på hudens normaltilstand.
Tarm-hud-aksen er et begreb for den tov ejskommunikation der sker mellem tarmmikrobiomet og huden via immunsystemet, nervesystemet og cirkulerende metabolitter. En ubalanceret tarmflora – dysbios – associeres med øget systemisk inflammation via øget tarmpermeabilitet og translokation af bakterielle komponenter som lipopolysaccharider (LPS) til blodbanen. LPS aktiverer toll-like receptor 4 (TLR4) og trigger en inflammationskaskade med produktion af pro-inflammatoriske cytokiner der kan påvirke hudbarriærefunktionen og kollagenmetabolismen negativt. Observationsstudier viser sammenhgæng mellem tarmfloraubalance og hudsygdomme som atopisk dermatitis, akne og rosé. Interventionsstudier på probiotika og hudhelse er lovende, men kræver fortsat større randomiserede kontrollerede forsøg.
Probiotika er levende mikroorganismer, som i tilstrækkelige mængder giver en gavnlig effekt på vært-organismen – WHO/FAOs definition fra 2002. Visse Lactobacillus- og Bifidobacterium-stammer er undersøgt i forbindelse med hudsundhed i mindre kliniske studier. Lactobacillus rhamnosus GG (LGG) og Lactobacillus acidophilus er to stammer med relativt solidt dokumentationsgrundlag for tarmmikrobiomeffekter. Stammespecificitet er afgørende: en effekt dokumenteret for én stamme kan ikke automatisk overføres til andre stammer af samme art. Når du vælger probiotika er det derfor vigtigt at se på studier foretaget med den konkrete stamme i produktet – og CFU-mængden angivet som minimum ved udløbsdato, ikke produktionsdato.
Studier indikerer, at probiotika kan have en positiv effekt på hudbarriærens funktion og reducere tegn på tør hud. Mekanismerne involverer modulering af immunresponset via stimulering af regulerende T-celler (Treg) der dæmper overdreven immunaktivering, samt produktion af kortkjedede fedtsyrer (SCFAer) som butyrat og acetat af tarmens bakterier. Butyrat er den primære energikilde for kolonepitelceller og bidrager til at opretholde tarmbarriærens integritet ved at stimulere tight junction-proteinekspressionen. En intakt tarmbarriære reducerer LPS-translokationen og den associerede systemiske inflammation – en mekanisme der kan være gavnlig for hudens inflammatoriske miljilø og dens kollagennetværks bevarelse.
Interesseret i dette produkt?
Se tilbud →Præbiotika er kostfibre – fx inulin, FOS (fruktooligosaccharider) og pektiner – der fungerer som fødekilde for gavnlige tarmb akterier og selektivt stimulerer deres vækst. En kost rig pæ præbiotiske fibre understøtter tarmfloraens diversitet, som er en af de vigtigste predikatorer for tarmflorasundhed. Kombination af præ- og probiotika i ens tilskud eller kost – såkaldte synbiotika – undersøges i kliniske studier for potentielt forstgerket kombinationseffekt. GreatLife Flora+ indeholder både probiotiske bakteriestammer og præbiotiske fibre der tilsammen sigter mod at understøtte en sund tarmflora og tarmbarriærefunktion. Konsultere en sundhedsfaglig person før påbegyndelse af probiotisk supplementation, særlig ved immunsuppression.
En diæt rig på grønts ager, bælgfrugter og fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, kimchi og sauerkraut understøtter en divers tarmflora og reducerer dysbios. Disse fødevarer leverer både levende mikroorganismer og præbiotiske fibre og er den mest effektive enkelåtående str ategiske intervention for tarmflorasundhed. Probiotiske tilskudd kan supplere, særlig ved antibiotikabehandling, rejsediarre og efter gastrointestinale infektioner, men erstatter ikke et balanceret kostmønster. Tarmflorasundhed er en langsigtet investering der afhænger af kostvaner, stressniveau, søvnkvalitet og aktiv brug af antibiotika. Et probiotisk tilskudd er én af mange faktorer – effektivt som supplement til, aldrig som erstatning for, gode grundlæggende sundhedsvaner.